100 Topchefer - Michael Pram Rasmussen
Michael Pram Rasmussen er født i 1955. Han blev cand.jur. i 1980. Michael Pram Rasmussen har haft ledende stillinger i Baltica 1982-88, han var koncerndirektør 1988-95. Han blev herefter koncerndirektør i Tryg Forsikring 1995-96 og adm. dir. i Topdanmark 1996-2006. Michael Pram Rasmussen har siden 1999 siddet i bestyrelsen for D/S 1912 og blev formand for bestyrelsen i A.P. Møller – Mærsk i 2003. Michael Pram Rasmussen er desuden formand i Topdanmark og Coloplast.
Michael Pram Rasmussens bedste beslutning:
Michael Pram Rasmussen har forstået at håndtere hovedaktionæren Mærsk Mc-Kinney Møllers følelser og luner, så virksomheden har kunnet udvikle sig. Langsomt, ganske vist, men i en mere moderne retning. Michael Pram Rasmussen var den drivende kraft, da Mærsk Mc-Kinney Møller skulle overtales til at hente en ny topchef udefra til A.P. Møller – Mærsk i 2007. I virksomhedens forståelse var det utænkeligt at rekruttere topchefen udefra, men virksomhedens krise kaldte på et opbrud.
Læs om Michael Pram Rasmussen i 100 Topchefer af Niels Lunde - en rangorden af topledelsen i dansk erhvervsliv.